Mandalorianeren og Grogu anmeldelse (2026)

En blank hjelm, en lille grøn følgesvend og en galakse fuld af ballade. Star Wars: Mandalorianeren og Grogu har en duo, som er nem at holde af. Men springet fra Disney+ til biografen rejser et oplagt spørgsmål: Er deres næste mission også en historie, der kan bære det store lærred?

Et nyt job i en velkendt galakse

Imperiet er faldet, men dets krigsherrer er stadig på fri fod. Den Nye Republik hyrer dusørjægeren Din Djarin og hans unge lærling Grogu til at hjælpe med oprydningen. Opgaverne fører dem ind i galaksens kriminelle miljø, hvor også Hutt-familien spiller en rolle. Det er en historie om farlige jobs og et umage makkerpar, med Jon Favreau tilbage som instruktør. Filmens præmis og danske premieredato fremgår af Kino.dks filmoversigt.

Vi har tidligere skrevet om Mandalorian og Grogus vej til biografen. Nu er det især filmens ambitionsniveau, der deler anmelderne. Hvor meget skal en ny Star Wars-film egentlig flytte på universet for at være værd at se?

Grogu er filmens stærkeste kort

I TheWraps anmeldelse fremhæver William Bibbiani forholdet mellem Mando og hans adoptivsøn som filmens følelsesmæssige centrum. Deres omsorg for hinanden giver eventyret noget at stå på, også når fortællingen holder sig til forholdsvis enkle konflikter. Bibbiani er begejstret for underholdningen, selv om han savner stærkere skurke og anerkender, at ambitionerne er begrænsede.

Det er et godt argument for filmen. En actionhelt bliver mere interessant, når han også har nogen at passe på. Og Grogu fungerer bedst som en figur, der påvirker Mando og selv kan handle. Set gennem anmeldelserne er deres relation den væsentligste grund til, at en ellers velkendt mission kan føles værd at følge.

Action og eventyrlyst med plads til det skæve

Danske Moovy læser filmen som en vellykket rumwestern. Jarl Mengers Andersen fremhæver dens tempo, skæve væsener og ligefremme eventyrlyst. Han ser den enkle, episodiske fortælling som en del af fornøjelsen og fremhæver også Sigourney Weavers bidrag til filmen.

Den vinkel giver mening. Star Wars har altid haft plads til eventyr, som først og fremmest skal underholde. Der er noget tiltalende ved en film, der vil lade os følge to populære figurer gennem nye problemer. Vores vurdering er, at netop den forventning giver filmen de bedste betingelser: et underholdende gensyn, hvor miljøer, figurer og action får lov at fylde.

Historien har sværere ved at retfærdiggøre biografbilletten

Problemet opstår, hvis man forventer, at biografformen også betyder større udvikling. Hos Tom’s Guide kritiserer Malcolm McMillan filmens retning og manglende konsekvenser. Han oplever fortællingen som en sammenpresset tv-sæson og savner, at handlingen flytter hovedpersonerne mærkbart. Samtidig anerkender han både Grogus charme og flere underholdende actionsekvenser.

Det rammer anmeldelsens centrale forbehold. En mission kan sagtens være spændende i øjeblikket, men en spillefilm har også brug for en udvikling, der får afslutningen til at betyde noget. På tv kan næste afsnit tage over. I biografen skal den enkelte fortælling i højere grad kunne stå som en helhed. Derfor er god underholdning undervejs og en tilfredsstillende samlet historie to forskellige kvaliteter.

Håndværket får ros, men også modspil

Nerdists Rotem Rusak fremhæver de fysiske kulisser, væsenerne og Ludwig Göranssons musik som væsentlige styrker. Hun finder varme i Grogus udvikling og ser filmen som tilgængelig for nye seere. Samtidig bemærker hun kluntede passager i manuskriptet og øjeblikke, hvor computereffekterne svækker indlevelsen.

Musikken er et godt eksempel på, hvor forskelligt filmen bliver modtaget. Hvor Nerdist roser Göranssons arbejde, er Tom’s Guide kritisk over for flere af de elektroniske indslag. Der er altså ikke enighed om alle filmens kvaliteter. Det fælles holdepunkt i disse meget forskellige vurderinger er snarere, at Grogu stadig kan engagere publikum.

Vores samlede vurdering

Star Wars: Mandalorianeren og Grogu tegner sig som et charmerende, ujævnt actioneventyr, der får mere ud af sine hovedpersoner end af sin historie. På baggrund af de gennemgåede anmeldelser er den lettest at anbefale til seere, der ønsker mere tid med Mando og Grogu. Forventninger om en markant ny retning for Star Wars ser den ud til at have sværere ved at indfri.

Det behøver ikke være et problem, at eventyret er lille. Det afgørende er, om figurerne og deres rejse får det til at føles betydningsfuldt. Her peger kilderne på en film med varme og underholdningsværdi, men også med tydelige begrænsninger.

Helhedsvurdering: 6 ud af 10. Karakteren er vores redaktionelle sammenvejning af styrker og svagheder i kilderne, ikke et beregnet gennemsnit af mediernes karakterer.

Styrker og svagheder

Det taler for filmen: Mando og Grogus relation, ligefrem eventyrlyst og underholdende action.
Det trækker ned: En episodisk historie, begrænset udvikling og ujævnt manuskript.