Nintendo Switch Pokémon Fire Red Leaf Green

Voksne Pokémon-fans kan se frem til en glædelig nyhed

Fire Red og Leaf Green vender tilbage på Nintendo Switch. Jubilæumsudgivelsen vækker nostalgi hos voksne fans, mens prisen deler vandene online.

Klassiske Game Boy-spiltitler til Nintendo Switch

Voksne Pokémon-fans kan se frem til en glædelig nyhed, når relanceringen af de populære Game Boy-spil Fire Red og Leaf Green genudgives til Nintendo Switch-konsollerne.

I forbindelse med Pokémons 30 års jubilæum har Nintendo og The Pokémon Company gravet dybt i gemmerne og fundet to spiltitler frem, der får de fleste Pokémon-fans til at blive omfavnet af barndom og nostalgi.

Fire Red og Leaf Green så dagens lys i slutningen af 2004 og indrammer, hvad Pokémon både var og er for mange trænere. 

Det er et remake, der tager udgangspunkt i den originale historie fra Pokémon Red og Pokémon Blue fra 1996, og nu kan Pokémon-fans igen se frem til at trække i handskerne, pakke tasken og “catch ’em all” på nutidens konsol, Nintendo Switch. Det bekræfter The Pokémon Company og Nintendo på sociale medier.

En ny pris på gamle spiltitler

Priserne starter fra 20-30 U.S. dollars, hvilket svarer til omkring 150-200 danske kroner. Den tilsyneladende høje pris skaber dog debat på internettet om, hvorvidt det er det værd for et spil, de fleste allerede ejer, og som er 20 år gammelt.

Uanset hvad bliver det spændende at se, om Pokémon-fællesskabet vokser og når bredere ud til voksne fans, ligesom vi så med Pokémon GO til mobile enheder og det efterfølgende Pokémon: Let’s Go, Pikachu! til Nintendo Switch.